Abstract
Tributyltin (TBT) er et biocid, der blandt andet indgår i bundmaling til skibe. Fra bundmalingen bliver TBT udledt til havmiljøet, hvor det medfører skadevirkninger hos især bløddyr. Hos bløddyr kan TBT ved koncentrationer ned til 2 ng/L fremkalde imposex, og hos pattedyr kan TBT svække immunforsvaret.
Halveringstiden har stor betydning for TBT’s økotoksikologiske egenskaber. Rapporten fokuserer på organotin, der omfatter både TBT og andre toksiske forbindelser. I projektet undersøges det, hvilken rolle dagslys og UV-lys spiller for nedbrydningshastigheden af TBT til uorganiske tinforbindelser i vand. I eksperimentet anvendes UV-lys med samme bølgelængder som det UV-lys der når Jordens overflade fra Solen – 270 til 400 nm.
Eksperimentet består i en undersøgelse af organotins halveringstid i vand i UV-lys, dagslys og mørke. Halveringstiden bliver undersøgt for organotin opløst i demineraliseret, ionbyttet vand og i havvand. Halveringstiden bliver undersøgt ved løbende at analysere koncentrationen af tinatomer i vandprøverne. Den anvendte analysemetode er atomabsorptionsspektrofotometri.
Eksperimentet viste, at organotin nedbrydes langsomst i mørke, hurtigere i UV-lys og hurtigst i daglys. Forventningen var, at nedbrydningstiden var kortest i UV-lys, da det er mere energirigt end dagslys. Det anvendte UV-spektrum viste sig ikke at blive absorberet af organotin, hvorfor resultaterne af eksperimentet viste halveringstider der var længere i UV-lys end i dagslys. Organotin absorberer UV-lys i spektret 230-250 nm, hvorfor det forventes at lys med disse bølgelængder kan forkorte organotins halveringstid væsentligt.
Halveringstiden forventedes at være kortere i havvand end i demineraliseret, ionbyttet vand, på grund af tilstedeværelsen af chloridioner. Denne forventning bekræftes i eksperimentet.
Rapporten kan læses her: Fotodegradering af TBT i vand
